Foto: Privat
Føler også en vis sympati for trænerne, der har gjort sig afhængige af, om eleverne kan lide dem eller ej, på bekostning af hestene…..
En bjørnetjeneste
Desværre er det også bare at gøre eleverne en kæmpe bjørnetjeneste og den største taber bliver hestene, når underviseren tilbageholder sin fornemmelse og ikke stiller tydelige krav til sine elever i forhold til hvad der er bedst for hesten. Jeg ved, det kan være svært for mange undervisere for eksempel at skulle sige til sine elever; du er nødt til at investere i en ny sadel, eller få massør til din hest, eller tabe dig 20 kg (det er nok den mest forbudte), vente med at starte stævne til din hest er klar osv osv… fordi det er lettere så bare at skifte den “irriterende” underviser ud.
Mine egne erfaringer
Jeg har selv tidligere stået der, hvor jeg vidste hvad der ville være bedst for hesten, men samtidig frygtede at fornærme ejeren… Da jeg så begyndte at være tydelig i forhold til hestens bedste, skulle jeg stå til ansvar for og forklare, hvorfor jeg som ridelærer blandede mig i hesten udstyr, skoning, tandpleje mv. “Kunne jeg ikke bare undervise i dressur og ellers blande mig uden om” Så jeg kender problematikken…
Det er ikke længe siden jeg hørte en berider sige, “Hvor store krav kan jeg tillade mig at stille til mine elever, når det er noget der koster penge? Så er det mig, der først bliver sparet væk.”
Et eller andet sted er det jo totalt absurd, for som hesteejere bør vi jo altid ønske at forbedre vores hestes trivsel, hvor vi kan og at få bevidsthed på det, er jo guld!
Underviseren er den, der ser hesten mest, efter ejeren selv og derfor mener jeg, de har det næststørste ansvar for hestens trivsel – efter hesteejeren selv. Vi er nødt til at ændre den kultur, der er styret af penge på bekostning af hestene! Sådan det bliver normen, altid at sætte hestens trivsel først. Altid!
Så kære undervisere – vær åbne, ærlige og tag lederskab – og kære hesteejere vær åbne, nysgerrige og dedikerede. Let´s be the change.