Min Hestedagbog reddede min hest og ændrede mit liv

Min Hestedagbog reddede min hest og ændrede mit liv

27. september 2024 Af HorseJournal

Foto: Privat

Min Hestedagbog reddede min hest og ændrede mit liv. Jeg begyndte at skrive dagbog. Da jeg for fem år siden var ved at miste min hest Polle, begyndte jeg at skrive dagbog om ham, for at finde ud af og forstå, hvad det var der gik galt. Ingen andre kunne fortælle mig det og jeg følte alle muligheder var ved at være udtømt. Jeg var meget fortvivlet… Jeg vidste bare, at jeg ikke ville opgive Polle!

Dagbog og min personlige udvikling

At føre dagbog havde gjort en stor forskel for min egen personlige udvikling, så hvorfor ikke også for min hest? Den bevidsthed, nysgerrighed, åbenhed og overblik det gav mig at skrive hestedagbog blev Polles redning men også livsændrende for mig. Fordi det havde forandret min forståelse og relation til Polle så meget, begyndte jeg at føre dagbog på alle mine heste og også på dem jeg trænede for andre.

Skærpet fornemmelse

Min fornemmelse for hestene blev mere og mere skærpet og gør det i øvrigt stadig! Kontakten til hestene er blevet mere og mere indrestyret end ydrestyret. Når man først har prøvet at have hjertekontakt med en hest, så er der ingen vej tilbage! Fordi noget i princippet SÅ simpelt kan være SÅ transformerende, måtte jeg bare dele det med andre og derfor skabte jeg Min Hestedagbog, med en drøm og ønske om at mange flere ryttere får en stærkere fornemmelse og større kærlighed og glæde med deres heste.

Jeg har lavet den fra hjertet til hestene og deres mennesker. Jeg håber lysten til at forbinde sig på et dybere plan med hestene, vil brede sig som ringe i vandet. Jeg ved, at allerede den første dag vil være forandrende!

I kærlighed
𝓒𝓪𝓶𝓲𝓵𝓵𝓪

Senste på bloggen